Et unikt, smukt og velfungerende webdesign er en fryd for øjet

Som så mange andre ting inden for IT, har jeg også arbejdet med web. Jeg har arbejdet med opbygning af hjemmesider, samt efterfølgende styring af siderne, siden 14-15 års alderen. Da jeg har udfordret mig gang på gang med webdesign, har jeg heletiden lært nyt. CMS systemet WordPress er mit foretrukne system at opbygge i. Jeg laver altid mine hjemmesider fra scratch, da jeg nyder at bygge alt op fra bunden, og på den måde både lære nyt, samtidig med at man altid ved hvad man har med at gøre, når man selv har bygget det hele. Denne hjemmeside har jeg selv lavet i WordPress. En anden side jeg også har lavet for en bekendt er www.keltiskcirkel.dk.

Min webshop drøm gik i opfyldelse

Da jeg selv laver webdesigns, har jeg selvfølgelig også bygget min egen webshop op. For ca. et halvandet år siden startede jeg min første webshop, hvor jeg solgte mine egen producerede wallstickers, som jeg også selv designede. Jeg er virkelig faldet for at styre sin egen forretning, og efter hårdt arbejde med annonceringer, sociale medier, messer og kommunikation rundt i landet, fik jeg succes med min shop. En dag fik jeg et godt tilbud, og sagde ja til at sælge shoppen, men det er en oplevelse som jeg klart vil bevæge mig ud i, igen.